Sidder du med spørgsmål inden fotograferingen?
Vi er altid i kontakt inden fotograferingen så du kan føle dig forberedt, ligesom du efter booking også modtager min klientguide hvor jeg har samlet en masse gode råd til påklædning, forberedelse af børn og andet praktisk.
 
Før fotograferingen
 
Hvordan foregår booking?
Du booker ved at skrive til mig via kontaktformularen eller sende en mail (mail@lillevangfoto,dk). Når vi har fundet en dato, modtager du en bekræftelse samt min digitale forberedelses- og tøjguide, så du føler dig tryg og klar. Der betales ved booking.
Hvad skal vi tage på?
Jeg anbefaler altid, at I tager tøj på I følger jer tilpas i og som afspejler jer. Det er jer der skal kigge på billederne i mange år fremover. Mit råd er dog at I forsøger at vælge tøj i afdæmpede farver. Gerne lyse og neutrale/jordnære.
Undgå store mønstre, striber, logoer, og stærke farver, da det tager fokus fra jeres ansigter. På kølige dage, anbefaler jeg, at I vælger lag på lag, for at undgå overtøj.
Skal vi forberede børnene?
Du behøver ikke sige I skal til “fotograf”. Du kan i stedet fortælle, at I skal ud i naturen og lege eller udforske, mens “Anne Sofie” tager nogle billeder af jer.
Lad dem også have plads til bare at være børn under fotograferingen. Jeg vil gerne se den lille snegl eller fine pind. Vi skal nok nå det hele.
 
Under fotograferingen
 
Hvordan foregår selve fotograferingen?
Jeg guider blidt og giver små forslag, men følger hele tiden jeres dynamik og børnenes behov. Der er plads til pauser, bevægelse og nærhed. Fokus er på nærvær frem for poseringer.
Kan vi holde pauser?
Ja, hvis der er behov. Pauser kan være en naturlig del af fotograferingen og forstyrrer ikke processen. Har I booket en mini session på 20 minutter, er pauser dog generelt ikke muligt da der er andre før/efter jer.
Hvad hvis mit barn er genert?
Det er helt normalt – og helt okay.
Vi starter ofte samlet, så barnet kan blive i dine arme eller tæt på dig. Ingen bliver presset til noget, og der er altid plads til at observere, før barnet deltager mere.
Kan vi amme eller give mad undervejs?
Der er plads og tid til amning, flasker eller snacks ved almindelige fotosessions. Ved Mini sessions (maks 20 min), beder jeg dog om at det gøres før/efter da der er andre efter jer.
Skal børnene kigge på kameraet?
Nej. Jeg fotograferer øjeblikke, ikke opstilling. Det vigtigste er kontakten mellem jer, ikke hvor blikket er rettet hen.
Undgå at bede dit barn om at "smile til kameraet", jeg guider jer til hvad I kan gøre i stedet.
 
Efter fotograferingen
 
Hvornår modtager vi billederne?
Du modtager dit online galleri efter maks 3 uger. Her kan du i ro og mag udvælge dine favoritter hjemmefra og downloade dem i højeste opløsning.
Udvælger vi selv billederne?
Du udvælger selv de billeder, der betyder mest for jer. Ønsker du flere billeder end din pakke indeholder, kan du altid opgradere efterfølgende.
Bliver billederne redigeret?
Alle udleverede billeder bliver redigeret i mit udtryk. Jeg fjerner ikke rynker, snot, grå hår osv.
Har du spørgsmål?
Skriv endelig. Jeg hjælper dig trygt igennem hele fotograferingsprocessen.
Lillevang Foto - mail@lillevangfoto.dk - Overdrevsvej 75, 4640 Faxe - CVR 44221861